Om os

Andelsboligforeningen Margrethediget er en mindre andelsboligforening med 37 andelsboliger. Foreningen blev stiftet i 1987 og ligger i Skejby nord for Århus. Her er kort afstand til pasning af børn, butikker, skole, sportsfaciliteter og offentlig transport. Her er gode grønne områder for børn. Der findes 4 typer af andelsboliger i foreningen: 4 andelsboliger på 67 kvm., 8 andelsboliger på 89 kvm., 20 andelsboliger på 98 kvm. og 5 andelsboliger på 115 kvm. Alle boliger har et udhus. Veje omkring Andelsboligforeningen Margrethediget: Randersvej, Olof Palmes Allé og Skejbygårdsvej.